Disc golf

Gbase Danmark

Danmarks største og førende disc golf virksomhed - alt i kvalitetsudstyr til disc golf, ultimate frisbee, catch disc og fun, koncept- og banedesign, events, coaching m.m.

Danmarks største og førende disc golf virksomhed - alt i kvalitetsudstyr til disc golf, ultimate frisbee, catch disc og fun, koncept- og banedesign, events, coaching m.m.

Preshot routine

Kort beskrevet. Formålet med en preshot routine er at forberede sig på det kast, man skal til at udføre. Det gælder her om at tage højde for og skabe overblik over de faktorer, der kan få betydning for udfaldet. Endvidere gælder det om at visualisere discens flugt gennem luften eller henover jorden, om at få fornemmelsen af retning, højde, fart samt vinklingen på kastet, så muligheden for at udføre kastebevægelsen korrekt bliver optimal - det betaler sig at være en del af kastet allerede inden, man kaster.

Preshot routine - fuldt fokus Her er et logisk eksempel på, hvordan du kan handle i forhold til din preshot routine:

1. Bliv bevidst om de faktorer, der kan få betydning for udfaldet af dit kast og tag højde for dem.

2. Beslut dig for, hvordan du vil kaste.

3. Visualiser discens flugt.

4. Tag nogle få prøvesving.

5. Eksekver kastet.

Dette er blot én måde at gøre det på, men ikke nødvendigvis den måde, der passer bedst til dit spil. Mit forslag er, at du prøver dig frem og ser hvilke rutiner, der passer netop dig bedst og dernæst bygger en fornuftig rutine op og holder ved den, hver gang du kaster - du vil hurtigt opdage, at en fornuftig preshot routine vil hjælpe dig med at få udført din kastebevægelse korrekt.