|
|
|
Copyright © Gbase Danmark 2010 - All rights reserved
|
|
Svinget - reach back
Jo længere reach back, jo større chance for at drive langt, men jo større risiko for at fejle, hvis ikke du har kontrol over din teknik. Ved kortere kast er det for eksempel ikke nødvendigt, at du svinger armen så langt tilbage, hvorimod du ved længere kast bør svinge armen noget længere tilbage. Dog kun så langt, som du finder behageligt. En god regel, når du svinger tilbage, er at svinge tilbage i en så lige linie som muligt i forhold til den retning, du ønsker at sende discen af sted i. Dette så din pull through bevægelse bliver så ren som mulig.
Svinget - pull through
For at generere mest mulig kraft i dit kast er det vigtigt, at din pull through bevægelse er så langsom, smooth og sej som mulig. Dit sving bør være bestemt og flydende med det formål at øge sandsynligheden for stabilitet i dit pull through. Træk med din kastearm kraften igennem skulderen, henover brystkassen med bøjet albue og din off arm placeret så tæt på kroppen som muligt, så du i denne fase af kastet kan rotere så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at du i slutningen af dit pull through lige inden, du slipper discen koncentrerer dig om at generere den maksimale kraft - dette så du får udnyttet energien fra dit reach back igennem de foregående bevægelser bedst muligt.
Svinget - follow through
Når du har sluppet discen, er det vigtigt, at du følger din kaste bevægelse helt igennem. Dette først og fremmest for, at bevægelsen igennem kastet bliver så ren som overhovedet mulig, men også for at undgå skader. Roter derfor din krop rundt igennem kastet, så din off arm og off fod slutter med at pege i en fremadrettet retning. Du vil da være i fuld balance.
|
|